Institutionen

Om os:

Vuggestuebørn på stranden

Vi er en skøn mindre institution, med gode faciliteter og kompetente voksne, som tilsammen skaber rammen om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi har mange kvadratmeter både inde og ude, som byder på mange oplevelser og legemuligheder. Vores institution ligger tæt ved mange naturskønne områder, som vi også benytter som læringsrum. Vi har bl.a. marker omkring os, uden at bevæge os væk fra matriklen, offentlig legeplads få hundrede meter fra institutionen, Thorup Plantage samt Thorup Strand få km. fra institutionen. Vi ligger også tæt på Fjerritslev by, hvor vi bl.a. besøger biblioteket, legepladserne og biografen. Vi vægter ture ud af huset højt og de nævnte områder er ofte nogle af dem vi besøger – gerne på alle tider af året. Ligesom vi også tager til fødselsdag i hjemmet med børnehavebørnene, hvis det ønskes af barnet/familien.

Vores historie og opbygning

“Klim Friskole´s Børnehave” blev oprettet i 1997, hvor den blev drevet af Klim Friskole. I 1999 åbnede vi dørene som en selvejende institution, og i 2006 blev vi en privat institution og fik navnet ”Klim Fribørnehave og Vuggestue”. I 2022 blev Klim Friskole og Klim Fribørnehave og Vuggestue igen én institution og hedder nu “Klim Friskole og Fribørnehus”. Institutionen ledes af en hovedbestyrelse og til at drøfte dagligdagen i daginstitutionen er der et forældreråd. Til at varetage den daglige pædagogiske ledelse og drift af institutionen, samt de opgaver der er forbundet dermed, er der ansat en dagtilbudsleder. Udover lederen er der ansat 1 souschef, 2 pædagoger og 3 medhjælpere. Institutionen er normeret til 50 børn fordelt i både vuggestue og børnehave, hvoraf vi pr. 1/8-2023 har ca. 30 børn i institutionen