Feriepolitik

Red. 1/1-2019

Bestyrelsen og personalet har besluttet at lave en feriepolitik gældende for børn i Klim Fribørnehus, som træder i kraft pr. 1/1-2019.

Det er vigtigt at huske, at når børn er i institution svarer det til, når forældre er på arbejde. Børn har også brug for ferie, derfor:

  • Forventes det, at alle børn holder min. 4 ugers ferie på et år, bl.a. fordi juli måned er betalingsfri.
  • Opfordrer vi til, at børnenes sommerferie er 2 sammenhængende uger mellem uge 27 og 33.

I skolernes ferie vil I opleve, at vi spørger jer om I har behov for pasning og i så fald, i hvilket tidsrum.  Der vil være en sidste frist for aflevering af feriesedler, og overholdes denne ikke forventer vi at jeres barn holder ferie/ fri.

Først på året sendes en kalender ud, hvor man kan se, hvilke skoleferier vi vil spørge om I har behov for pasning, og derpå kan I også se hvornår sedlerne senest skal afleveres i institutionen.

Husk vi holder lukket Grundlovsdag d. 5 juni og den 24. december.